Ferie i Frederikssund

Køretur med NaturEkspressen – fra Selsø til Møllekrogen

Hop ombord på den rullende Naturekspres på en tur fra Selsø Kirke, langs Selsø Sø og end til Møllekrogen. I Møllekrogen kan I fiske efter smådyr gå en tur ud på Skrivernæbbet eller prøve kræfter med nationalparkkanoer.

Der er mange smukke steder, interessante historier og seværdigheder i Hornsherred - og nu kan alle nemt komme til dem med NATURekspressen. En traktortrukket vogn med plads til 26 personer og to kørestole.

Bag initiativet står Skibby Aktive for Fjordlandet med støtte fra Vores Natur puljen. Bag rattet i Hornsherreds NATURekspres sidder ni frivillige landmænd.

Medbring egne fiskenet og spande eller lån fra grejbanken ved Selsø Slot.

Målgruppe: Alle – store som små.

Dato: Hver onsdag i sommerferien – 30. juni, 7. juli, 14. juli, 21. juli, 28. juli, 4. august

Tid: Afgang fra Selsø Kirke: kl. 11:30, retur fra Møllekrogen 12:30.

Sted: Selsø Kirke, Selsøvej 28 til Møllekrogen – og retur.

Pris: Gratis

Tilmelding: Først-til-mølle på dagen.

Læs mere:www.naturekspres.dk