Ferie i Frederikssund

Vandaktiviteter

Frederikssund Ungdomsskoles maritime uddannelsescenter står klar med veluddannede instruktører, der kan lære dig at styre en havkajak, et stand up paddle board (SUP) og en kano i det varme vand i Roskilde Fjord.

Vi har svømmevesten klar til dig, så du skal selv medbringe badetøj, en vindtæt jakke og skiftetøj.

Bliver du grebet af det, kan du tilmelde dig ungdomsskolens almindelige hold i vandsport.

Målgruppe: Fra 13 år. Er du under 18 år, skal du have dine forældres tilladelse med på skrift.

Dato: Mandag til fredag i uge 31 (2., 3., 4., 5., og 6. august) klokken 10 til 14.

Sted: Marbæk Strand (for enden af Østersvej i Frederikssund).

Pris:  Gratis